
Generel Information
Hansted Live er en musikfestival placeret i hjertet af Svendborg. Festivalen er for hele familien og egner sig specielt i dagtimerne også til at børn og unge kan løbe sikkert frit rundt på pladsen, som er indhegnet og afskærmet fra de omkringliggende veje og haver.
Der vil være flere aktiviteter for børnene, heriblandt hoppeborg, boksemaskine samt mulighed for køb af popcorn, is mm. Pladsen er i en størrelse hvor mindre børn kan lege frit i dagtimerne på egen hånd mens forældre kan hygge og slappe af på et tæppe i den hyggelige Krøyers Have.
Børn og unge er selvfølgelig også velkommen om aftenen hvor vi dog anbefaler at man som forældre holder mere opsyn end det er nødvendigt i dagtimerne.
Der vil hele dagen være sikkerhedspersonale på pladsen som vil sørge for ro og orden, sikkerhedsvagterne er festivalen øverste myndighed. Sikkerhedspersonalets henvisninger skal til en hver tid følges – brud på ovenstående VIL medføre bortvisning samt inddragelse af armbånd.
For at alle i haven får den bedste oplevelse har vi nogle retningslinjer som vi beder alle følge.
Det ER TILLADT at medbringe flg.: Tæpper, klap- samt barnevogne.
Det er IKKE TILLADT at medbringe mad og drikkevarer, stole, paraplyer, våben og våbenlignende genstande, flasker, pavilloner, professionelt kameraudstyr, fyrværkeri, lasere, grill, dyr.
Personer der af sikkerheds-personalet vurderes til at skabe utryghed på pladsen bortvises.
Det vil være muligt at købe mad/drikke på festivalpladsen.

Kontantfri Hansted Live
Har du ikke et betalingskort eller vil du bare gerne betale med kontanter til Hansted Live? Uanset årsagen kan du vælge et Cash Card. I kontantboden kan du sætte penge ind på et Cash Card, som du derefter kan bruge i alle barer og boder.
Hvordan får jeg min restsaldo på Cash Card retur?
Du kan til enhver tid gå i Kontantboden og få din restsaldo overført til dit betalingskort.
Vær opmærksom på, at der ikke tilbagebetales kontanter fra kontantboden, ligesom det ikke er muligt at tilbagebetale via MobilePay.
Nåede du ikke at få udbetalt restsaldoen på dit Cash Card på pladsen, eller har du ikke et betalingskort, som restsaldoen kan indsættes på, skal du kontakte info@hanstedlive.dk og sende billedet af dit Cash Card samt dine kontooplysninger, hvorefter din restsaldo returneres via bankoverførsel. For administration af bankoverførsler opkræves et administrationsgebyr på kr. 85. Gebyret modregnes i din saldo. Bemærk ved bankoverførsel skal kontoen være på min. Kr. 300,00 efter gebyret er hævet.
Hvad sker der, hvis jeg taber mit Cash Card?
Når du modtager et Cash Card i Kontantboden, skal du fotografere det 10-cifrede kortnummer på bagsiden af kortet, så du altid har det, hvis du taber kortet. Er uheldet ude, kontakter du straks vores kontantbod, som sørger for at lukke det tabte kort og overføre din restsaldo til et nyt kort.


Førstehjælp & Sikkerhed
Festivalen har et godt security-beredskab og et korps af dygtige kontrollører, der til enhver tid vil servicere publikum.
Lad være med at skubbe og mase foran scenen. Dette vil øjeblikkelig blive takseret med bortvisning.
Crowd-surfing og stagediving er strengt forbudt
Følg altid festivalpersonalets anvisninger.
Det er forbudt at kaste med genstande – øl o.lign. Dette vil også føre til bortvisning
Hansted Live har en beredskabsplan og mange dygtige medhjælpere, der vil vejlede og hjælpe i en evt. nødsituation. Vigtigt er det dog, at publikum reagerer fornuftigt, og at man passer på sig selv og andre. En god festivalstemning afhænger af et godt publikum…
Skulle uheldet være ude, vil der flere steder på pladsen forefindes førstehjælpsudstyr.
I tilfælde af at du skulle have brug for hjælp kontakt da festivalpersonalet på pladsen.
Parkering & Transport
Hansted Live afholdes midt i byen og for at undgå alt for meget parkeringskaos anbefaler vi at I lader bilen stå hjemme. Bestil en taxa eller hvad med at prøve vores udemærkede bybusser, det er sikkert mange år siden I sidst har siddet i sådan en :).
Hvis I alligevel har brug for en parkeringsplads, kan I herunder finde kommunens oversigt over parkeringspladser. Vi anbefaler Voldgade og Dronningegården, som begge ligger relativt tæt på Krøyers Have.


Handicappede
Handicapbilletter købes i forsalg som en alm. billet. Start med at købe din ønskede billet og send dit sagsnummer hvis du ønsker at tilføje en ledsagerbillet. Du skal kontakte os på billet@musik.dk skriv ”Hansted Live ledsagerbillet” i emnefeltet.
Hvis der er spørgsmål eller forslag til forbedringer for handicappede høre vi meget gerne fra dig/jer. Kontakt Festivalchef Lars S. Aagaard på lars@hanstedlive.dk
Foreninger, medhjælpere & leverandører
Ingen medhjælpere og samarbejdspartnere – Ingen Hansted Live!
Den er ikke længere, i en hel uge kæmper over 100 hjælpere med at gøre Sydfyns hyggeligste festivalplads klar til omkring 15.000 glade festivalgæster.
Hvis du skulle have lyst til at være medhjælper til Hansted Live kan du skrive en besked til os her.
Størstedelen af vores medhjælpere er medlemmer fra forskellige foreninger på Sydfyn – klubberne bliver aflønnet for deres bidrag til festen og på den måde sikrer vi også at Hansted Live bidrager til det lokale foreningsliv.
Ud over de lokale foreninger har vi adskillige leverandører og samarbejdspartnere som er vitale for at festivalen fungerer optimalt, disse partnere sørger for alt fra toiletfaciliteter, scene lyd/lys, affaldshåndtering, el-arbejde, VVS og meget mere…
