fbpx

Kære festivalvenner
Hvor end vi gerne ville – så må vi indse at det ikke er muligt at afholde Hansted Live i 2020.
Vi har overvejet alle muligheder og vi mener det er den eneste rigtige beslutning at flytte arrangementet til en ny dato. Tankerne har selvfølgelig været om en dato i september kunne lade sig gøre, men vi mener det er for usikkert på alle parametre.
Derfor vil Hansted Live blive afholdt 29, 30, 31 Juli 2021 – Med samme program.
Vi har været så heldige at ALLE offentliggjorte kunstnere har indvilget i at flytte datoen således vi kan præsentere jer for det samme line-up.

Vi er selvfølgelig kede af at der skal gå så længe inden vi igen kan danse og feste sammen i Krøyers Have – men vi må også indrømme at det helt klart er den beslutning vi er mest trygge ved. På den måde kan vi sikre festivalens økonomiske grundlag forbliver intakt og at ikke udsætter nogen for unødig smittefare.

DONÉR DIN BILLET
Der er ingen tvivl om at det er hårdt for festivalen at skulle flytte en festival på vores størrelse – som mange ved har konceptet altid været at give Jer den bedst mulige festival-oplevelse til den lavest mulige pris. Det gør dog også at vi i netop denne situation har brug for al den støtte vi kan få og efter utallige opfordringer har vi nu fundet en løsning hvorpå det er muligt at donere sin billet. Har man derfor lyst til at støtte festivalen yderligere eller har man ikke mulighed for at deltage på den nye dato, får man nu muligheden for at hjælpe festivalen i en svær tid.
Inden for de næste par dage vil du modtage en mail fra vores billetudbyder hvori det er muligt at ombytte eller donere sin billet.

OMBYT DIN BILLET TIL DEN NYE DATO!
Da der er tale om en udskydelse af 2020-festivalen og det samlede program, kan du ombytte billetterne til den nye dato. Billetterne kan ikke refunderes. Vi er nødt til at tage afsæt i den aftale, vi har indgået, da I købte billetterne. Altså billetsalgets salgsbetingelserne. (De er her: http://www.billet.dk/info/terms) Alle der har købt billet vil inden for de næste par dage modtage en mail hvori de skal tage stilling til om de vil ombytte eller donere deres billet til arrangementet. VIGTIGT – Husk at du skal have foretaget dit valg inden d. 30. Juli 2020.
Det vil desværre IKKE være muligt at få pengene retur for sin billet.
Som i sikkert kan forestille Jer så får vi rigtig mange henvendelser og vi arbejder sammen med vores billetudbyder så hurtigt vi kan på at besvare Jeres spørgsmål, lige nu er der dog også rigtig travlt med at få alting flyttet så derfor håber vi at i vil væbne jer med tålmodighed og forståelse for at tingene i disse tider godt kan tage lidt længere tid end sædvanligt.

Vi glæder os til at se Jer igen i 2021 og hvem ved, måske vi får mulighed for at lave andre mindre arrangementer i løbet af sensommeren, så hold jer endelig opdateret både her og på vores hjemmeside.

Tusind tak for støtten – vi ses i 2021!

Varme og kærlige hilsner fra
Lars, Daniel, Martin, Nick, Thomas og hele teamet bag Hansted Live.


I samarbejde med