fbpx

Vi er stolte af at kunne præsentere endnu et fantastisk band til årets Hansted Live!
Et band som lagde #Tinderbox16 helt ned…

Et band med historie er et band med en historie. I The Sandmens tilfælde er historien en fortælling om et sublimt liveorkester. Et orkester, hvis koncert på Tinderbox i 2016, af musikmagasinet Gaffa, blev kaldt “en intens seance”, tildelt fem stjerner og beskrevet som: “Et brag af en koncert fra et dansk orkester, som synes forynget og erfarent på en gang – The Sandmen 2016 har aldrig været bedre”.
Hits, venskab og tonsvis af store koncerter har støbt et band, som lever for og elsker fornyelsen, ny musik og mest af alt at spille live.
Hvad vil de så nu, The Sandmen? Hvad kommer de med? Selv siger de: “Det hårde, det smukke og det smadrede – på dansk og på engelsk, nyt og gammelt, flere beats, mere syre og mere larm.”
Efter udgivelsen af deres seneste album, “Den Bedste Dag” (2014), udgiver bandet som indledning på det nye samarbejde med pladeselskabet Playground Music en 7” vinyl på Record Store Day den
22. april. Udgivelsen er en hyldest til inspirationskilderne Before og Joakim Thåstrøm, og samtidig en markering af punkens 40 års jubilæum.


I samarbejde med